Mælkekefir

INSTRUKTIONER

Kefirknoldene leveres i en lille flaske sammen med lidt vand.
Første gang du laver kefir skal du bruge hele flaskens indhold - også vandet.
Den leverede mængde kefirknolde (½-1 tsk) vil kunne fermentere cirka 1 dl mælk. Mængde af kefirknolde vil øges for hver fremstilling så væskemængden kan øges fra gang til gang.
Det anbefales at kefirknoldene ikke kommer i kontakt med metal, såsom skeer og kopper. Anvend glas, for eksempel sylteglas.
Indtag ikke kefir, som lugter eller smager dårligt, eller som har synlige dårligdomme. Ved modtagelsen kan kefirknoldene lugte meget syrlige – dette er OK.

Redskaber og ingredienser

Sylteglas eller lignende, 1 – 5 dl, med låg
Røreske af glas, plast eller træ
Plastik si
Kefirknoldene og eventuelt lidt kefir-syrnet mælk fra sidste portion
Mælk - pasteuriseret (varmebehandlet) mælk eller friskmalket mælk. Kefirkulturen kan ligeledes trives i kokosmælk, men kefirknoldene skal med mellemrum fermentere i ko-, gede- eller fåremælk for at opretholde bakteriebalancen.

Fremstilling af mælkekefir

Læg kefirknoldene og eventuelt lidt kefir-syrnet mælk op i en glas - Første gang skal du blot bruge hele flaskens indhold. Tilsæt 1-5 dl mælk (afhængig af mængden af kefirknolde), rør let rundt. Læg et løst låg på og lad glasset stå i 24 timer ved stuetemperatur. Rør gerne rundt i mælken flere gange dagligt. Efterhånden som kefirknoldene vokser kan mængden af mælk øges, men øg mængden langsomt over flere dage.

Kontroller kefiren efter 6-12 timer. Med mindre det er meget varmt i rummet, vil kefiren typisk være klar efter 24 timer. Under kølige forhold tager det længere tid. Kefir, som får lov til at udvikle sig i mere end 48 timer, kan have virkning som et let afføringsmiddel.

Så snart mælken er fortykket er kefiren klar. Si kefirknoldene fra, læg dem over i et nyt glas og gentag proceduren.
Sæt den afdrænede kefir i køleskab.

Hvis du har flere typer af kultivering i gang samtidig (yoghurt, tykmælk, kefir, kombucha, surdej), sørg da for at holde en god afstand mellem produkterne, da kulturerne kan blande sig gennem luften (kryds-kontaminering) og ændre eller svække kulturerne hver især. Og sørg for passende rengøring af beholdere og redskaber som kommer i kontakt med forskellige kulturer.

Skulle det hænde at mælken ikke fortykkes til kefir indenfor 48 timer, læg da kefirknoldene ned i en frisk portion mælk og gentag forløbet. Manglende koagulering kan oftest henføres til ugunstige temperaturforhold. Er beholderen placeret for koldt vil kefiren ikke dannes. Træk fra vinduer eller ventilation kan påvirke temperaturen. Husets varme rum er som regel de bedste til fremstilling af kefir.

Skiller din kefir i klumper af ostemasse og valle kan du eksperimentere med kortere tidsforløb. Hvor hurtigt mælken skiller i ostemasse og valle afhænger af temperaturen og mængden af kefirknolde. Den præcise fremstillingstid afhænger derfor af forholdene. For at finde et passende tidsforløb, kan du lægge kefirknoldene i mælk før sengetid, og derefter studere forløbet ved at røre i glasset når du står op og i de efterfølgende timer, indtil konsistensen er som ønsket.